fbpx

Sjette sejr i træk til Media Hora

Francisco Castro-trænede Media Hora tager godt for sig af retterne i de helt korte skandinaviske sprinteropgør, og at den chilenskfødte hest er et rent fartvidunder blev atter en gang slået fast søndag eftermiddag på Jägersro, da Somersham-sønnen med fire overlegne længder vandt Bilpartner Super Sprint over 300 meter med 30.000 kroner i førstepræmie.


Under Jose Luis Sanchez sprang Media Hora som vanligt hurtigst ud af boksen, og allerede i dette øjeblik var løbet definitivt afgjort. Bal de l’Ile/Nicholas Cordrey var bedst af de øvrige, men var aldrig i nærheden af Media Hora.

Luis Villarroel og danske Parris Racing kunne glæde sig over sæsonens anden sejr til den 3-årige hoppe Hollywood, der over 1200 eter vandt sikkert med en halv længde foran ligeledes danskopdrættede She’s The One/DinaDanekilde. Hollywood var hurtigt ude af boksen og tog på bagsiden en klar føring. Hollywood var stadigvæk langt foran ind på opløbet, men She’s TheOne kom tæt på til slut og hun er en hest der helt sikkert skal kigges op for næste gang hun starter.

Sejren var til stor glæde for Christina og Flemming Parris, der har været uheldige i år med deres bedste hest Choco Express, som i foråret blev ramt af mavesår og dermed har måtte stå både DanskDerby og øvrige klassiske begivenheder over. “Choco Express er tilbage i træning nu og vi må se om hun når til start i Fabellaløb. Hvis ikke, så går vi direkte ud i Dansk Oaks”, fortæller Flemming Parris til galopsport.dk.

I Trio/SöndagsKomben over 2400 meter gik sejren til Jacob Johansen på ryggen af Falcon On The Hill, der med en sikker længde henviste en positiv Seeland Empire/KimAndersen til andenpladsen. Falcon On The Hills staldkammerat Miss Creek/Teres Linden blev tredje før Wiesensturm og Eko Arabian Night.

Lea Olsen rundede løbsdagen af i amatørløbet Ark Sommarpokal på ryggen af svenske Stadium, der uden problemer henviste Candeloro/RicardoRamallo til andenpladsen med tre længder.

Filip Zwicky

Filip Zwicky

Stifter / Ansvarshavende redaktør. Mere om forfatteren

Seneste artikler

Scroll to Top