fbpx

Silverstone strøg direkte ind i hoppeeliten

Kjeldsbjerggaards dobbelte Oaks-vinder Silverstone (Pisctachio) måtte trodse topvægt i hoppernes Efesos Sceptre Stakes, hvor vinderen foruden førstepræmiens 100.000 kroner også får en bedækning ved Scandinavian Open (Gr.3)-vinderen Efesos.


Silverstone og Elione Chaves vinder Efesos Sceptre Stakes foran Margrethe og indvendige Zoffy. Foto: Burt Seeger.

Under Elione Chaves viste Silverstone sig som klart den bedste, og hun vandt overlegent med en længde foran godt afsluttende Margrethe og indvendige Zoffy. Vinderen gav sine to nærmeste konkurrenter henholdsvis to og tre kilo.

På fjerdepladsen fulgte totalisatorfavoritten Zahara før High As A Kite. Derefter fulgte Cornelia, Black Coffee, Hot Chocolate, Reet Petite, Lea, Marta, Meringue og Alizeti.

Silverstone på vej tilbage efter sejren i Efesos Sceptre Stakes. Foto: Burt Seeger.

Netop Silverstone og Margrethe besatte de to første pladser gennem mål i sidste sæsons udgave af Dansk Oaks, og alt tyder på, at de to hopper fremover vil være dominerende faktorer på hoppescenen i Skandinavien.

Det er ligeledes værd at bemærke, at de tre første gennem mål i Efesos Sceptre Stakes alle er danskopdrættede af Bechmann Racing, Stutteri Hjortebo og Cat Racing (York Stutteri).

Resultat: Efesos Sceptre Stakes


Elione Chaves med Silverstone. Foto: Burt Seeger.

Silverstone og Elione Chaves vinder Efesos Sceptre Stakes. Foto: Burt Seeger.

Silverstone og Elione Chaves vinder Efesos Sceptre Stakes. Foto: Burt Seeger.
Picture of Filip Zwicky

Filip Zwicky

Stifter / Ansvarshavende redaktør. Mere om forfatteren

Seneste artikler

Scroll to Top