fbpx

Silver Falcon bedst i Norsk St. Leger

Cathrine Erichsen-trænede Silver Falcon havde onsdag eftermiddag ingen problemer med, at bytte andenpladsen fra Norsk Derby ud med en suveræn triumf i Norsk St. Leger på Øvrevoll.


I hænderne på Carlos Lopez førte Mastercraftsman-sønnen størstedelen af de 2830 meter og forsvarede sig bravt op mod målstregen, hvor kun Bent Olsen-trænede Alberone/Oliver Wilson formåede at nærme sig en smule, dog uden på nogen måde at virke truende.

Silver Falcon vandt til slut med godt halvanden længde, mens Alberone havde yderligere fem længder til Jessy’s Wonder på tredjepladsen.

Derefter fulgte Arctic Run, Hongkong Honcho, Sliceoflife, Smooth Escape, Kildare og Bolt.

Førstepræmien var 125.000 norske kroner værd for Stall Silver Falcon, som først tidligere på året så deres irskopdrættede hest indlede karrieren, men siden er det gået hurtigt og Silver Falcon fik fortjent en klassisk sejr denne gang.

Det er i øvrigt andet år på stribe, at vinderen af Norsk St. Leger kommer fra Cathrine Erichsens stald. I fjor sadlede hun således Lord Divine til sejr.


Picture of Filip Zwicky

Filip Zwicky

Stifter / Ansvarshavende redaktør. Mere om forfatteren

Seneste artikler

Scroll to Top