fbpx

Silent Storm vandt Norsk Derby Trial

Det blev Gina Mathisens Silent Storm, som under Anna Pilroth torsdag aften kunne trække sig sejrrigt ud af Norsk Derby Trial over 2160 meter på Øvrevoll. De to forhåndsfavoritter, Silver Falcon og High As A Kite, kom aldrig til start.


Silent Storm/Anna Pilroth på vej mod sejren i Norsk Derby Trial.
Silent Storm/Anna Pilroth på vej mod sejren i Norsk Derby Trial.

Cathrine Erichsen havde tidligere på dagen slettet Silver Falcon, mens High As A Kite mistede sin rytter, Vanessa Ryall, på vej ud på banen.

Fra start lagde en anden af Gina Mathisens deltagere, Smooth Escape, pacen for Alan Wallace, mens Mark Larsen placerede Kildare på andenpladsen et par længder fri af de øvrige.

Ind på opløbet overtog Kildare i første omgang føringen, men vallakken kunne ikke svare op for det indvendige angreb fra Silent Storm, som til slut trak fra til en sikker sejr foran udmærket afsluttende Jessy’s Wonder/Jacob Johansen.

Kildare holdt tredjepladsen på sikker afstand af staldkammeraten Smooth Escape/Per-Anders Gråberg.

Det var karrierens tredje sejr i 12 starter for Silent Storm, som med førstepræmiens 40.000 kroner er ganske tæt på at runde 400.000 i samlet præmiesum.

Picture of Filip Zwicky

Filip Zwicky

Stifter / Ansvarshavende redaktør. Mere om forfatteren

Seneste artikler

Scroll to Top