fbpx

Silent Night fortsætter sejrsrækken

Patrick Wahls 2-årige Night Of Thunder-datter, Silent Night, tog onsdag sin tredje sejr på stribe, da hun med kort hoved slog Niels Petersens Ascot Brass (Juniper Tree) i SM för 2-åriga.


Silent Night/Carlos Lopez slår udvendige Ascot Brass/Per-Anders Gråberg i SM för 2-åriga Hästar. Foto: Elina Björklund / Svensk Galopp.

Efter en andenplads i debuten tilbage i maj, er Silent Night gået fra den ene triumf til den anden.

Startende med Future Stars, hvor hun let slog Nocentsinkentucky (Goldencents), og senest den 21. august hvor hun besejrede den danske Produce Stakes-vinder Speedman (Go Go Gadget).

Denne gang var turen kommet til Niels Petersens Ascot Brass, der fik sit Waterloo efter to sejre på stribe hjemme på Øvrevoll – senest i Skandinavisk Mesterskap for 2-åringer.

Det holdt dog hårdt i duellen mellem de to 2-årsstjerner, og mindre end et hoved kunne skille dem ad på målstregen.

“Jeg nåede at få overbevist mig selv om, at hun ikke vandt, men jeg stod også lidt skævt for målstregen”, sagde en glad Patrick Wahl efter storløbssejren til 200.000 svenske kronor.

En sejr, der samtidig betyder, at hoppen nu har tjent 459.000 kronor i fire starter.

Træner Patrick Wahl, opdrætter Ivan Sjöberg og resten af kredsen bag Silent Night efter sejren i SM för 2-åriga Hästar. Foto: Elina Björklund / Svensk Galopp.

Silent Night ejes af Stall Dömle-Easy og er opdrættet på Rävdansens Stuteri. Opdrætterparret Berit og Ivan Sjöberg købte Silent Nights mor Raihaana (Dynaformer) for 17.000 euro på Goffs November Breeding Stock Sale i 2016.

Hun var da i fol ved Darleys 2000 Guineas (Gr.1)-vinder og førsteårgangshingst Night Of Thunder, og resultatet blev den nu dobbelte storløbsvinder Silent Night.



SILENT NIGHT (SWE)
brun hoppe 2017
v. Night Of Thunder (Dubawi)
1. mor Raihaana (Dynaformer)
2. mor Jaleela (Kingmambo)
3. mor Sultana (Storm Cat)
3. sejr på Bro Park i 4. start.
4. karrieresejr i 4 starter.
459.000 SEK.
Ejer: Stall Dömle-Easy.
Træner: Patrick Wahl.
Opdrætter: Rävdansens Stuteri.


En sejr mere til Wahl

Mr Suarez og Dale Swift sejrer i Guldhandicap. Foto: Elina Björklund / Svensk Galopp.

Patrick Wahl fik både indledt og afsluttet storløbsonsdagen på Bro Park.

Franskmanden sadlede i dagens sidste opgør Mr Suarez (Philomatheia) til en halv længdes sejr i Guldlöpning foran Bent Olsens Alberone (Born To Sea) og Lennart J:r Reuterskiölds Chantaraman (Rajsaman).

Sejren var 60.000 kronor værd for Lars Almrin, der både ejer Mr Suarez og har opdrættet ham på Rävdansen.

Picture of Filip Zwicky

Filip Zwicky

Stifter / Ansvarshavende redaktør. Mere om forfatteren

Seneste artikler

Scroll to Top