fbpx

Sejre til Able Ayr og Gold Winner i Aalborg

Dagens første galopløb i Aalborg var et 1500 meter udskrevet løb, hvor der var en del ustartede heste til start.


Af Lone Kaalund-Thiel

På forhånd var LB Seawing udskreget som favorit efter den nylige sejr i Aalborg. LB Seawing fik dog en lidt dårlig start, idet Mark Larsen kom afsted uden stigbøjlerne på. Det er dog ingen sag for en mesterjockey, og Mark Larsen demonstrerede derfor flot forbi publikum, hvordan en dygtig rytter bare får dem på i farten….

Da feltet nåede opløbet kæmpede Mariposa med Tinna Hovgaard og Farndale med Rikke Munk Sørensen længe, men på en helt forrygende slutspeed kunne unge Louisa Sheldon bringe Ulla Frydensbergs Able Ayr forbi de to andre duellanter til en meget flot sejr. Louisa Sheldon er en af de nye amatørryttere som sporten virkelig har brug for. Der var mange klapsalver til Louisa Sheldon, Able Ayr og Ulla Frydensberg i vindercirklen. Dejligt at se tre amatørryttere på de første pladser!

Dagens andet galopløb Dyrlæge Knud Dalsgaardård Ærespræmieløb havde kun syv heste til start. På trods af, at det var syv erfarne galopheste, der her gik i startmaskinen opstod der en del tumult inden starten endelig kunne gå. Gold Winner sprang igennem lågerne før starten, og derefter var der flere af de andre heste, der blev urolige. Moune Shine med Ann Charlotte Nielsen i sadlen smed sig på jorden, men med en meget flot indsats fra Mads Christensen fra Klampenborg skete der ikke noget alvorligt, og alle var klar til at komme i startmaskinen igen.

Mads Christensen var ved et tilfælde på besøg i Aalborg, så det var yderst heldigt. Sikke en kapacitet Mads Christensen er i forhold til at håndtere vanskelige heste i startmaskiner.

Da starten endelig gik var Moune Shine og Ocean’s Eleven de toneangivende indtil Louise Møller valgte at gå til føring med Gold Winner da der manglede 1000 meter. Gold Winner så ud til at nyde denne for hesten lidt mere offensive taktik, hvilket han kvitterede for ved at holde føringen til en fin sejr til Louise foran godt angribende Mega Chief/Marc Stott og Ocean’s Eleven/Nanna Skovsgaard. Den 9-årige Gold Winner v. Final-Appearance – Carrybell ejes og trænes af Lone Kaalund Thiel.

Picture of Filip Zwicky

Filip Zwicky

Stifter / Ansvarshavende redaktør. Mere om forfatteren

Seneste artikler

Scroll to Top