fbpx

Sejr og tredjeplads til Wilson i Hannover

Oliver Wilson tog tirsdag nok engang bilen til Tyskland for at ride to løb for Dominik Moser i Hannover. Og igen var tiden bag rattet langt fra spildt for den danske stjernejockey, som fik en sejr og en tredjeplads med sig hjem.


Oliver WIlson modtager ærespræmie efter tirsdagens sejr i Hannover.
Oliver WIlson modtager ærespræmie efter tirsdagens sejr i Hannover.

Oliver lagde direkte ud med at vinde eftermiddagens første opgør med den 3-årige debutant Celebrity (Shamardal), som kom stærkt forberedt og også havde den største tiltro blandt spillerne i oddset 30:10.

Sidenhen blev danskeren tredje med næstfavoritten North Face i et klasse-3-handicap.

Dominik Moser viste atter hvor god en form staldens heste er i, da også Wild Approach vandt på dagen.

Oliver Wilson red Wild Approach i hestens seneste start, men denne gang kunne han ikke ride vægten 54 kilo.

Makkerskabet mellem Moser og Wilson fortsætter også i løbet af de kommende uger.

Den 27. maj gælder det fx. et Listed Race på den britiske bane Haydock.

Picture of Filip Zwicky

Filip Zwicky

Stifter / Ansvarshavende redaktør. Mere om forfatteren

Seneste artikler

Scroll to Top