fbpx

Sejr nummer 18 til Let’sgoforit

I en alder af syv år bliver Bodil Hallencreutz-trænede Let’sgoforit fortsat bedre fra start til start. Verglas-sønnen vandt sin første Gruppe-3-sejr som 6-årig, fulgte op med endnu en sejr i Zawawi Cup (Gr.3) på den svenske Derby Dag, og fredag aften tog han sin karrieresejr nummer 18 ud af 34 forsøg.


Let’sgoforit må ofte slide med topvægt, når han kommer ud i Jägersros veldoterede sprinteropgør.

Det samme var tilfældet i gårsdagens Baker Tilly Rådgivningslopp om 100.000 kroner, hvor han bl.a. måtte give hele seks kilo til et andet af Jägersros sprinteresser, Fredrik Reuterskiölds Sir Freddie.

Men Let’sgoforit er i sin helt egen liga på dirten i Malmö. Efter at have knækket lynhurtige Weisse Socken ved indgangen til opløbet fløj Let’sgoforit med sin faste makker Oliver Wilson i ensom majestæt mod målstregen og vandt overlegent med 2½ længde før Sir Freddie, som igen havde fem længders afstand til vinderens staldveninde Molamento.

Let'sgoforit og Oliver Wilson på vej mod en ny, overlegen triumf på Jägersro. Foto: Stefan Olsson / Svensk Galopp.
Let’sgoforit og Oliver Wilson på vej mod en ny, overlegen triumf på Jägersro. Foto: Stefan Olsson / Svensk Galopp.

Let’sgoforit dækkede de 1000 meter på 58 sekunder rent, vel at mærke med topvægten 62 kilo på ryggen, og det vidner om hvor svær en hest han er at slå på hjemmebanen.

Bodil Hallencreutz og Barbro Wehtjes lykkekøb har nu rundet 2,2 millioner kroner i samlet præmiesum, og træneren har tidligere luftet tanken om at springe ud i Dubai-eventyret over vinteren.

Picture of Filip Zwicky

Filip Zwicky

Stifter / Ansvarshavende redaktør. Mere om forfatteren

Seneste artikler

Scroll to Top