Mens 2007 blev et år Sara Slot hurtigst muligt vil glemme, ser 2008 ud til at tegne lyst for den stærke danske jockey.
Lørdag eftermiddag vandt hun sin første sejr i langt over et år, da hun red Half Sadlers først over stregen i LördagsKomben på Jägersro.
Half Sadlers vandt ganske enkelt med en længde foran Lucky Lucioni/Peter Jarven, der med kort hoved henviste BA Clubman/Dina Danekilde til tredjepladsen.
Half Sadlers trænes af Karl Peter Andersen, for hvem Sara Slot ligeledes vandt Scandinavian Open Championship (Gr.3) med Halfsong i 2006.