Saint Pierre i efterårshumør

Bladende ligger gule på græsbanen i Aalborg og aftenkulden signalerer, at nu er efteråret kommet. Saint Pierre er en af de heste, der stortrives på denne årstid, og i går var ingen undtagelse. Le Tølbøll sendte derfor resolut Saint Pierre i front i Væddeløbets Publikums Ærespræmieløb over 2100 meter.


Af Lone Kaalund Thiel

Saint Pierre holdt fronten med en længde til feltet hele vejen, og der var aldrig nogle af feltets øvrige deltagere, der kunne true John Nielsens smukke Brightbird-søn. På andenpladsen fulgte en godt afsluttende Montenero med Louise Møller, imens Caerful gik godt på tredjepladsen for sin nye ejer og rytter Louisa Sheldon. Storfavoritten Gold Winner med Mark Larsen sluttede lidt skuffende på en femteplads.

I dagens 2. løb stod der Snappy Times og Mark Larsen som hovedoverskrift. Fra start forsøgte Carsten Rasmussen på LB Seawing ihærdigt at fravriste Mark Larsen fronten, men måtte til sidst bøje sig. Derefter var løbet afgjort. Mark Larsen kunne vinde foran Louise Møller på Alesi. På tredjepladsen fulgte LB Seawing. Mark Larsen har et rigtigt fint tag på Ulla Frydensbergs efterhånden aldrende Snappy Times.

I år er det blevet til hele tre sejre og to andenpladser i Aalborg, og sejren i går bragte hermed Snappy Times foran Gold Winner i den spændende kamp om at blive årets galophest i Aalborg.

Picture of Filip Zwicky

Filip Zwicky

Stifter / Ansvarshavende redaktør. Mere om forfatteren

Seneste artikler

Scroll to Top