fbpx

Sæsonen slut på Fyn

Fyens Væddeløbsbane afholdt tirsdag aften sæsonens sidste fire galopløb, og det blev til sejre til både hjemmeholdet, samt trænere i Aarhus og Aalborg.


Nicolaj Stott vinder i bøjlerne på Schumli. Foto: Gormfoto.dk.

Nicolaj Stott lagde ud på Ann-Charlotte K. Wedsgaards 5-årige hoppe Schumli (Swiss Spirit), der efter en længere sejrspause nu vandt for anden gang på stribe for Galopstald Nordjylland.

Schumli vandt med to længder foran Flemming Poulsen-trænede Red Cheek Fox (Hallucinate) og Sarah Langholm Hornstrups Phenomenon (Binary File).


Mathilde Lund Johansen presser Sun Lane foran Dreaming Of Love i Lensbaron Berners Ærespræmie. Foto: Gormfoto.dk.

Netop Sarah Langholm Hornstrup tog til gengæld sejren i det næste opgør, Lensbaron Berners Ærespræmie, hvor 4-årige Sun Lane (Appel Au Maitre) fik sit livs første sejr under Mathilde Lund Johansen.

Sun Lane, der i øvrigt er halvsøster til årets Auktionsløbsvinder Slava Ukraini (Moohaajim) vandt med hals foran Torben Christensens Dreaming Of Love (Requinto) og Johnny Reimers Doc Martin (Special Quest).


Kelvin Belcourt rider Mustang til sejr i foran staldveninden Støjberg Fyens Galopklubs Ærespræmie. Foto: Gormfoto.dk.

I Fyens Galopklubs Ærespræmie blev det en double til Lea Olsen, der vandt med Mustang (Al Shemali) foran Støjberg (Appel Au Maitre).

De to heste kæmpede hoved ved hoved til målstregen og var en halv længde foran Tina Mortensens Targaryen (Wilshire Boulevard) på tredjepladsen.


Melissa Vesterholm sejrer i bøjlerne på Esphahan i Olsens Hestetransport Ærespræmie. Foto: Gormfoto.dk.

Endelig fik Bolette Rosenlund rundet året af på hjemmebanen med sejr til 6-årige Esphahan (Juniper Tree), som efter en medrivende opløbskamp slog Børge (Royal Experiment) og Strada (Go Go Gadget) med hals.

Filip Zwicky

Filip Zwicky

Stifter / Ansvarshavende redaktør. Mere om forfatteren

Seneste artikler

Scroll to Top