fbpx

Så lykkedes det for Land’s End

Efter tre andenpladser i årets tre første starter lykkedes det endelig for sidste års danske 2000 Guineas-vinder Land’s End at tage årets første sejr. 


Land's End på vej mod sejren i Summer Sprint. Foto: Stefan Olsson / Svensk Galopp.
Land’s End på vej mod sejren i Summer Sprint. Foto: Stefan Olsson / Svensk Galopp.

Det skete søndag eftermiddag i Göteborgs Summer Sprint over 1200 meter med Jan-Erik Neuroth i bøjlerne.

Efter to starter over 1200 meter og en enkelt over 1600, valgte Francisco Castro at springe starten i Dansk Breeders’ Cup over og i stedet sende Academy Award-sønnen tilbage på sprinterdistancen, hvilket viste sig at være et klogt valg.

Stald Seaside med Land's End. Foto: Stefan Olsson / Svensk Galopp.
Stald Seaside med Land’s End. Foto: Stefan Olsson / Svensk Galopp.

Efter at have været placeret et godt stykke tilbage undervejs, spurtede Land’s End med stor lethed fra sine konkurrenter over Göteborgs lange opløb og vandt med halvanden længde foran Silky Road/Anna Pilroth.

Førstepræmien var 37.500 kroner værd for Stald Seaside, der så deres 4-årige hest vinde karrierens tredje sejr.


Red Zone aflægger maidentitlen. Foto: Stefan Olsson / Svensk Galopp.
Red Zone aflægger maidentitlen. Foto: Stefan Olsson / Svensk Galopp.

Også Jan Olsen havde meget at smile af på vejen hjem til Aarhus. Hans 3-årige Red Zone, der kom direkte fra en start i Jyllandsløbet, aflagde maidentitlen i hænderne på Shane Karlsson og tjente gode 48.000 kroner.

Olsens egenopdrættede Turtle Bowl-søn stod klart bedst til i opgøret og var også gjort til favorit af spillerne.


Copper Canyon sejrer i Fred Armstrong Cup. Foto: Stefan Olsson / Svensk Galopp.
Copper Canyon sejrer i Fred Armstrong Cup. Foto: Stefan Olsson / Svensk Galopp.

Det lykkedes heller ikke denne gang for Fredrik Reuterskiölds Varennes at vinde for første gang siden 2-årssæsonen, og han måtte som klar favorit nøjes med andenpladsen i Fred Armstrong Cup bag Pia Göranssons Copper Canyon og Dayverson De Barros.

Picture of Filip Zwicky

Filip Zwicky

Stifter / Ansvarshavende redaktør. Mere om forfatteren

Seneste artikler

Scroll to Top