fbpx

Runaway Sue jagter klassisk triumf på søndag

Allerede to uger efter den store Derbydag er Jägersro på søndag klar med række nye storløb – heriblandt Svenskt Oaks, Hurricanelöpning og de 2-åriges Lambada Cup.


Runaway Sue vinder Svenskt Oaks Trial under Per-Anders Gråberg. Foto: Stefan Olsson / Svensk Galopp.

I Svenskt Oaks skal Lars Kelp-trænede Runaway Sue (Dragon Pulse) forsøge at følge op på sin sikre Trial-sejr, og hoppens værste konkurrenter bliver umiddelbart Wido Neuroths Lot Of Joy (Camelot) og Lennart J:r Reuterskiölds Chatarina (Lawman).


Bent Olsen-duoen My Vision og Marshi krydser målstregen som nummer ét og to i Svenskt 1000 Guineas. Foto: Elina Björklund / Svensk Galopp.

I den korte udgave af Svenskt Oaks, Altamiralöpning over 1730 meter, sadler Bent Olsen sine to klassiske vindere Marshi (Adaay) og My Vision (Al Shemali), der begge må tilskrives stor vinderchance – men hvor god er Wido Neuroths Voix d’Amie (Fastnet Rock) på Jägersros dirt?

Hendes mor, Amie Noire (Soldier Fortune), vandt i sin tid Svenskt Oaks med 10 længder.


Jacob Johansen vinder Voterlöpning med Wolfof Vancouver. Foto: Stefan Olsson / Svensk Galopp.

I Hurricanelöpning over 2650 – det tredje og sidste ben af Jägersros Dirt Triple Crown – bliver der gensyn med andenhesten fra Svenskt Derby, Wolfof Vancouver (Speightstown), der igen skal krydse klinger med No Short Cuts (Will Take Charge) og Pusjkin (Muhaarar), der sluttede henholdsvis fjerde og femte i Derbyet to uger tidligere.

Der bliver til gengæld ikke noget gensyn med Derbyvinderen Stroxx Carlras (Footstepsinthesand), der nu i stedet matches mod Norsk Derby på Øvrevolls græs den 22. august, eller Derby-3’eren Crystal Keys (Appel Au Maitre), som øjensynligt får The Macallan Dansk Derby som sin næste store opgave ugen efter Hurricanelöpning.

Også Suspicious Boy (Appel Au Maitre), der var blandt de fremtrædende navne på listen til Hurricanelöpning, har sprunget dette løb over til fordel det danske Derby 8. august.


One Rocketman. Foto: Stefan Olsson / Svensk Galopp.

Det første store 2-årsløb på Jägersro i 2021, Lambada Cup over 1200 meter, får otte deltagere til start – heriblandt Derbydagens stærke maidenvinder One Rocketman (Gleneagles) og den overlegne Bro Park-vinder Uchchaihshravas (Cotai Glory), mens Niels Petersen giver debut til den amerikanske Gormley-søn Chiefof Comanches.


Startlisten til Jägersro, søndag 1. august:


Picture of Filip Zwicky

Filip Zwicky

Stifter / Ansvarshavende redaktør. Mere om forfatteren

Seneste artikler

Scroll to Top