fbpx

Rodriguez ny førstejockey for Pettersson

Jägersro-træner Jan-Erik Pettersson har været aktiv i galopsporten igennem flere årtier. Han har sadlet fire heste i 2014, med præmier i halvdelen af løbene.


”Vi har 12 heste i træning”, siger 1950-fødte Jan-Erik Pettersson. “Jeg har gode, stabile hesteejere, så vi glæder os til det hele for alvor ruller i gang”.

”Martin Rodriquez er staldens nye førstejockey. Han har redet fast ud for mig fast i nogle måneder nu. En god jockey”, mener Jan-Erik Pettersson om argentineren.

”Geografisk ligger jeg perfekt med bare fem minutter ind til Jägersro, så på den konto har jeg intet at klage over”, fortsætter Pettersson, der har været professionel træner siden 1996.

Den 64-årige svensker har ikke fortrudt de mange år han har tilbragt i galopsporten.

”Nej, og det er vel også for sent nu”, ler Jan-Erik Pettersson. “De bedste år for mig har helt klart været tiden hos Margareta Wetterrmark på Vasaholm. Vi havde nogle forrygende heste og trænede i skønne omgivelser”, mindes han.

Det har bølget frem og tilbage for galopsporten igennem samtlige de årtier, Jan-Erik Pettersson har været aktiv i sporten.Hvad sker der i fremtiden for Göteborg, som har en herlig græsbane ifølge mange aktive?

”Mit bud er, at man fortsætter i Göteborg”, siger Jan-Erik Pettersson.

“Det er i hvert fald det jeg har erfaret”.

Jan-Erik Pettersson vil nødig fremhæve én hest frem for andre i stalden i forventningernes lys til 2014, men han har en 3-årig, han tror en hel del på.

”Liparis har mulighederne. Han tegner godt”, siger træneren om den ustartede søn af Swedish Shave og Isabel Grace. Moderen vandt tre ud af kun ni starter, med præmier tæt ved 200.000 kroner. Blandt sejrene var Täbys store hoppe-opgørAmacitalöpning i Jan Malmborgs træning og med Per-Anders Gråberg i sadlen.

Liparis er andet afkom ud af Isabel Grace. Moderens hidtil eneste startende afkom er 2009-fødte Japonica, som har vundet løb og indtjent 117.959 kroner.

Picture of Carsten Bundgaard

Carsten Bundgaard

Fokus: Skandinavien. Mere om forfatteren

Seneste artikler

Scroll to Top