I lørdags missede Lone Bagers 4-årige Nobel Penang endnu engang starten på Klampenborg, og det kostede ham unægteligt sejren i sidste ende, idet han efter en stærk afslutning blev slået på målfoto af Mrs Velvet.
Blot seks dage senere fik Cajun Cadet-sønnen dog revanche på Øvrevoll, da han under Carlos Lopez sejrede med en længde foran Man After Midnight og Habenaria.
Lone Bager kunne notere gode 35.000 kroner for sejren.

























