fbpx

Rekorddeltagelse til aftenens championatsfest i Klampenborg

Klampenborg Galopbane afholder fredag aften sin årlige championatsfest, og det bliver med det største fremmøde hidtil. “Vi bliver 225 personer”, fortæller banens kommercielle manager, Christian Bagge, der har fortid i fodboldklubberne Southampton og Brøndby IF.


For første gang skal Nicole Marsing på podiet. Som nykåret amatørchampion, og det betyder samtidig, at hun er den første kvinde i dansk hestesport, som kan bryste sig af championater på tre derbybaner.

To gange har hun vundet montechampionatet på Jägersro og tre gange montechampionatet i Lunden.

Som i de foregående år har Bent Olsen og Stutteri Hjortebo opereret i deres egen række i i henholdsvis træner- og opdrætterligaen, mens Oliver Wilson er tilbage på tronen som jockeychampion.

Med Sportsafdelingens Michael Koefoed som konferencier, skal også Årets 2-årige, Årets 3-årige, Årets Ældre, Årets Handicapper samt Årets Hest findes blandt de i forvejen nominerede navne.

Picture of Carsten Bundgaard

Carsten Bundgaard

Fokus: Skandinavien. Mere om forfatteren

Seneste artikler

Scroll to Top