fbpx

Redford diskvalificeret efter sejr i Aalborg

Birgitte Nielsens duo Fabinho og Prime Grey kunne i sidste ende indtage de to første pladser i fredagens Show Of Faith Handicap over 2000 meter i Aalborg. Det blev kendsgerningen efter en diskvalificering af Keld Chr. Karlsens Redford og Manuel Santos.


redford_23672

Årsagen til diskvalifikationen fandt sted kort inde i opløbet, hvor det lille felt lå tæt samlet.

Redford trak ind i banen og forårsagede, at Nicolaj Stott måtte stoppe sin ridning på Temple Queen, der efterfølgende kom i mål som næstsidst.

Efter en hård opløbskamp var Redford og Manuel Santos først over stregen foran Fabinho/Marcos Robaldo og Prime Grey/Nanna Emilie Hansen, men Redford mistede sejren i voldgiften.

Dermed gik sejren og de 16.000 kroner til den tidligere Jyllandsløbsvinder Fabinho, som kom fra en fjerdeplads i Aarhus i sæsondebuten.

Keld Chr. Karlsen fik dog en hurtig oprejsning, da Waltzing Mathilda og Emila Hvitved trak sig sejrrigt ud af aftenens andet galopløb, Extreme North Løb over 1800 meter.

Waltzing Mathilda vandt sikkert foran Aqua Lad/Rikke Rohbach Bonde og Madame Carlras/Marcos Robaldo.

Her var der 10.000 kroner i førstepræmie.

Picture of Filip Zwicky

Filip Zwicky

Stifter / Ansvarshavende redaktør. Mere om forfatteren

Seneste artikler

Scroll to Top