fbpx

Rävdansen: “Vi er nummer 1 i Sverige”

GalopSport skrev fredag om Stutteri Hjortebos opdrætterdominans som værende nummer ét i både Sverige, Norge og Danmark i 2019. “Men det vil jeg gerne gøre indsigelse imod”, siger Rävdansens Stuteris Ivan Sjöberg.


“Vi ligger godt nok nummer to på listen, men det er på grund af, at ATGs dataafdeling ikke formår at lægge vores stutteris indtægter sammen efter vi gjorde Rävdansen til et selskab i i 2017”.

“Da Rävdansen blev et ‘andelsbolag’ oprettede ATG en ny konto til os, og det har betydet, at hele vores 2-årsårgang er konteret separat, men selvfølgelig hører vores stutterivirksomhed sammen under ét”.

Ganske rigtigt figurerer Rävdansen to gange på den svenske opdrætterliste: Som Rävdansens Stuteri med lidt over 3,8 millioner svenske kronor i indtjening, og som Rävdansens Stuteri med godt 1,6 millioner.

“Vi ligger således samlet set på 5,4 millioner kronor”, kommenterer Sjöberg.

Dermed ligger Rävdansens Stuteri med de to sammenlagte konti ca. 800.000 kronor foran det danske championstutteri, og der er vel at mærke også fortsat flere velbetalte løbsdage tilbage i det svenske, så måske er kampen om det svenske opdrætterchampionat i virkeligheden slet ikke afgjort endnu.

En anden interessant detalje i Hjortebo og Rävdansens “parløb” i den svenske liga er, at hvis ikke Rävdansens “hästägar-premier” medregnes i totalen, er det blot 63.576 svenske kronor der adskiller de to stutterier – i Rävdansens favør.


Picture of Filip Zwicky

Filip Zwicky

Stifter / Ansvarshavende redaktør. Mere om forfatteren

Seneste artikler

Scroll to Top