“Forventningens glæde er den største.” Det mener den nuværende formand i Lauritzen-dynastiet og formand for Klampenborg Galopselskab, Jens Ditlev Lauritzen. Han ved, hvad han taler om, for han er en af Klampenborgs største hesteejere og har været fast gæst på Klampenborg Galopbane siden sin fødsel. RaceTime besøger ham på en vidunderlig forårsdag på Enghavelyst hos Hanne Bechmann, hvor Jens har sine heste i træning.
Det er den bedste tid på året, siger Jens, for lige nu tror alle hesteejere, at netop de har den bedste hest. Efter en tur i stalden – og en mindre, utilsigtet afstikker i møddingen – bliver vi inviteret på kaffe og te ovenpå Hanne Bechmanns stald.
Stinger er bedst af alle
Jens får forårslys i øjnene, når vi spørger om Stinger. Vinterfavoritten og vinderen af Norsk Breeders’ Prize Classic er den bedste hest, han har haft – og vi har endnu ikke set, hvor god han er, mener Jens.
Hovedopgaverne i 2016 bliver Dansk Breeders’ Cup og Breeders’ Trophy Stayer, og Jens er overbevist om, at Stinger er distancestærk.
For knap et år siden fik Stinger benvrøvl, og håbet om sejr i Dansk Derby blæste bort med vinden – Jens’ største skuffelse som hesteejer, for han er af samme mening som mange andre hesteejere: En sejr i Dansk Derby står over alt. Nu må han vente til 2017, men så er den også hjemme. Det kan ikke gå galt.
Da Franz Nutz besluttede at standse trænergerningen, kom staldens heste i træning hos Ole Larsen, som blandt andet trænede Famous Grouse til at blive anden i Dansk Derby bag Parthe.
Derefter faldt valget på Hanne Bechmann, som Jens mener besidder mange af de samme egenskaber, der gjorde Franz Nutz til en af Skandinaviens bedste trænere nogensinde.
Forårssolen skinner smukt over Enghavelyst og de mange entusiastiske unge kvinder, der arbejder i Hanne Bechmanns stald.
Optimismen har aldrig været større – og der er belæg for den. Jens ejer to meget lovende toåringer: en halvsøster til Stinger efter Appel Au Maitre, som hun ligner, og Cloud Walker, en skimlet helbror til toårsstjernen Hongkong Paradigm.
Hvem der er bedst, ved Jens ikke endnu, men skulle det gå galt med dem begge, er han også medejer af Mingun-sønnen Sun Of A Gun – ud af Zwicky Racings derbyvinder fra 2011, Tigress Eleven, der blev trænet af Hanne Bechmann.
Født ind i galopsporten
Jens er oldebarn af Ditlev Lauritzen, der etablerede rederiet J. Lauritzen i 1884. Det var farmoderen, Lilian Lauritzen, der bragte familien ind i galopsporten i starten af 1920’erne.
Hun var deltager i Danmarks første løb for kvindelige amatørryttere, og hun ejede heste sammen med Enid Ingemann, mor til et andet galopkoryfæ, Lone Kaj-Nielsen.
Galoptilskuere med nogle år på bagen vil erindre den bordeauxrøde jockeydragt. Og historien fortsætter – i dag har Jens loge ved siden af Lone Kaj-Nielsen.
Jens besøgte første gang Klampenborg Galopbane, da han stadig var i klapvogn, og som barn var han hver søndag med sin far, Jørgen Ditlev Lauritzen, i stalden – blandt andet hos Franz Nutz på Hvidegården.
Den første erindring fra Klampenborg er Pans (Albert Klimscha jr.) derbysejr i 1964 i et af de mest spændende derbyopløb i mange år med et rekordfelt på 26 heste.
Stærkt i erindringen står også, da farmors Ricorso i Dansk Forårsløb (2000 Guineas) i 1972 slog farfar Ivar Lauritzens Flying Ward. Det var faderen, Jørgen Ditlev, der fandt på navnet Stald Shaker – og på, at hestene skulle opkaldes efter cocktails. Den tradition har Jens bevaret.
Formand i et vadested
Klampenborg Galopbane fik ny ejerstruktur fra 1. februar 2014, da et nyt dansk/norsk syndikat tog over med henblik på at relancere banens brand og identitet.
Jens Lauritzen afløste i maj samme år Peter Rolin som bestyrelsesformand, og i den følgende periode fik galopbanen et nyt ansigt udadtil med renoveringer af bygningerne og en række nye publikumsfaciliteter. Set i bakspejlet mener Jens, at man nok fokuserede for meget på publikumsfaciliteter i stedet for stalde.
Det håber man at kunne gøre bod på inden længe ved at bygge 20-30 nye bokse på banens område bag Bent Olsens stalde. Der er brug for flere heste på Klampenborg, og flere løbsdage har altid været målsætningen – ikke færre, som vi nu oplever.
Jens medgiver, at der er mange klasse 4- og 5-handicap på Klampenborg, men påpeger, at de er med til at sikre totalisatoromsætningen.
Han ser gerne flere klasseheste på banen, men han er lodret uenig i, at Dansk Derby skal åbnes for importer: Svenskt og Norsk Derby er allerede åbne, og det er kun rimeligt, at vi opretholder et Derby, der kun er åbent for skandinavisk opdrættede heste. Hensynet til danske fuldblodsopdrættere vejer også tungt.
Samarbejdet i bestyrelsen fungerer godt, siger Jens, men de økonomiske målsætninger er bristet. Der er ganske enkelt ikke penge nok. Der er brug for, at Klampenborg får en større andel af spillemidlerne – der skal være mere tilbage til banerne, og spilprodukterne skal gøres mere interessante, så der sikres en dominoeffekt til gavn for såvel staten som væddeløbsbanerne.
“Vi ligger underdrejet, og vi befinder os i et vadested, så længe vi afventer en løsning på de igangværende forhandlinger om hestevæddeløbssportens fremtid i Danmark.”
På grund af usikkerheden holder man her og nu igen med nye større investeringer. Jens påpeger også, at fire galopbaner i Danmark er en udfordring – sammenlignet med for eksempel Norge, der kun har Øvrevoll. Men han er sikker på, at galopsporten i Danmark vil overleve, og på lidt længere sigt imødeser han et meget større og tættere skandinavisk samarbejde.
Klampenborgs konge
Jens identificeres af mange med The Kicker – “Klampenborgs konge”, som staldpersonalet kalder den. The Kicker, som Jens ejer sammen med Bechmann Racing, vandt fem gange på Klampenborg sidste år og har i alt indtjent næsten 2,5 millioner kroner.
Hvorfor er det spændende at være hesteejer, spørger vi. “Det er spændingen, adrenalinkicket,” siger Jens.
“Fascinationen ved at skulle finde den absolut bedste hest. At beskæftige sig med levende væsener, som man aldrig kan vide sig sikker på, hvor man har.”
Jens taler pænt om Hanne Bechmann, og hun taler pænt om Jens, som hun omtaler som en meget loyal og tålmodig hesteejer.
“Hanne er perfekt som træner,” siger Jens. “Hun har baggrunden, et stort hestekendskab og den rigtige mentale tilgang til heste og træning. Hun skynder ikke på hestene – de skal ikke løbe, før de er klar – og fra hende får man ærlige svar om, hvordan ens heste har det, og hvor gode de er.”
Jens kan ikke forstå, at Hanne Bechmann ikke har flere end de 14 heste, hun lige nu har i træning. Og som Hanne siger, da hun tilfældigt kommer forbi og hører snakken: “Der er altid plads til én til.”
Carlos Lopez er oftest i sadlen på Jens’ heste, og han får også positive tilkendegivelser med på vejen: Han fortæller altid, hvad han har oplevet efter løbene eller i træningen, siger Jens – og han er ikke bange for at indrømme, hvis han selv har lavet fejl i et løb.
Mennesket bag stalden
Som person beskriver Jens sig selv som eftertænksom og strategisk, især på det forretningsmæssige område. Han går direkte til sagen, han er utålmodig, og han har temperament.
Han bruger megen tid på formandsposten i Klampenborg Galopselskab, men hovedaktiviteten er og har altid været rederivirksomheden.
Som formand for Lauritzen Fonden er Jens også bidragyder til og engageret i mange sociale projekter, og derudover er han blandt andet bestyrelsesmedlem i fødevareBanken, en organisation, der medvirker til at reducere madspild i fødevaresektoren og samtidig hjælper med at bekæmpe madfattigdom hos socialt udsatte borgere.
Jens’ far havde tre interesser: shipping, galopheste og jagt. Jens har gået på jagt, men det er især golf, der har optaget ham – han har et handicap på 6,9, om end der de senere år er blevet mindre tid til golfen, end han kunne ønske sig.
Jens Lauritzen bliver 60 år til sommer og har mange gode erindringer fra skandinaviske galopbaner. Blandt de bedste heste, han har oplevet, nævner han umiddelbart Long John, Algarve, Flying Drummer og Clarion King, der var i træning hos Franz Nutz, som Jens stadig har en nær tilknytning til.
Jens gennemgik for nylig en større hjerteoperation, men han var hurtigt på benene, og nu, kun godt en måned efter, virker han i overraskende god form – klar til at tage fat på sine mange gøremål.
Og til at glæde sig: For forventningens glæde er som bekendt den største.
Denne artikel er fra RaceTime, 23. marts 2016, og genudgives her som en del af GalopSports arkiv.
