“Vi kan ikke købe både afstamning og form”

I 2013 vil Wido Neuroth forsøge at vinde sit 20. Derby som træner. Det 20. siden han i 1990 vandt den svenske udgave med Stall Trick Or Treats Trivial Pursuit på Jägersro.


Han har et brændende ønske om at vinde Derbyet i sit hjemland, på den tyske Derbybane Hamburg-Horn, hvor Zamindar-sønnen Diamant skal forsøge at gøre det skridtet bedre end både Appel Au Maitre og Sir Lando.

Siden 1995 har Neuroths forretning udelukkende fokuseret på åringer, når det har drejet sig om indkøb af næste generations stjerner. Ifølge den mangedobbelte skandinaviske championtræner er det nemlig kun hér, det skandinaviske marked har økonomisk mulighed for at sikre sig en kommende gruppeløbsvinder og samtidig få regnestykket til at gå op.

“Alle der køber åringer har chancen for at få en hest der kan vinde Derby. Om det er en hest til en million kroner, til 15.000 kroner eller i Bomars tilfælde 300.000 kroner. På en åringsauktion vælger vi ud fra individet og afstamningen, og passer dette nogenlunde sammen, forsøger vi at få pengene til at række. Mit samarbejde med den irske agent Peter Doyle har ført mange store resultater med sig, heriblandt Derbysejrene i Skandinavien og Gruppeløbstriumfer både her og i udlandet. Og sejrene er høstet med heste købt på de europæiske åringsauktioner, hvor det stadigvæk var økonomisk forsvarligt at satse”, forklarer Wido Neuroth til galopsport.dk.


Beklager efteranmeldelser til Norsk Derby

Wido Neuroth melder i begyndelsen af 2013 sine hesteejeres nyerhvervede ungheste til Norsk Derby 2014. Men han går også med tanker omkring helt at lade være med at melde, og i stedet vente et år, hvorefter der bliver mulighed for at efteranmelde til Derbyet.

“Det koster 75.000 kroner at efteranmelde til Norsk Derby, hvilket i mine øjne er alt for lidt. For det første kan det nærmest ikke betale sig for en stor hesteejer at melde i første omgang, da det er tvivlsomt at alle hans fx seks heste bliver gode nok til at være med i Derbyet. Såfremt han venter til 2-årssæsonen er overstået, er der måske kun en enkelt af de seks der fortsat burde have engagement i løbet, og han kan så efteranmelde denne ene hest. Det koster noget ekstra, men til gengæld har han ikke betalt forfeits et helt år for alle de øvrige”, siger Neuroth.

En anden ting der irriterer ham er, at efteranmeldelsessummen gør det let for nye 2-årsimporter at tage plads i feltet.


Forstår ikke Norsk Jockeyklub

“Når man efter 2-årssæsonen går på jagt efter heste med gode resultater i udlandet, kan man bare arbejde ud fra handicap og form. Hvis den bedste skandinaviske 2-årige hest har vist 85, kan man sigte efter en hest med 87. En sådan hest koster rigtig mange penge, men når man så for blot 75.000 kroner kan efteranmelde til et millionløb som Norsk Derby, er der et større incitament til at foretage indkøbet. Jeg forstår simpelthen ikke, at bestyrelsen i Norsk Jockeyklub opretholder denne regel, som gør det muligt at måle imod de heste der allerede er anmeldt, før man køber”.


Tilfældet Kill The Crab

Allerede for næsten 20 år siden provokorede Neuroths mangeårige hesteejer, nu afdøde Erik Otter Steen, efteranmeldelsessystemet. Det var i efteråret 1994.

“Erik Otter Steen var stor modstander af efteranmeldelser til Norsk Derby. Han var overbevist om, at man med de rette midler let kunne købe sig til en Derbysejr, og derfor erhvervede han den irske Gruppe-3-vinder Kill The Crab”.

“På vejen mod Norsk Derby vandt Kill The Crab et Gruppe-2-løb i Berlin, og hun beviste både før og efter, at hun var mere end rigeligt kapabel til at bekræfte Erik Steens påstand”, siger Wido, og refererer til Kill The Crabs yderst knebne nederlag i selve Derbyet, hvor den dengang blot 22-årige danske jockey Mark Larsen i løbets afsluttende fase blev overrumplet af rutinerede Janos Tandari på ryggen af den senere Gruppe-1-vinder, tyske Artan.

“Selv om Kill The Crab kun blev nummer to i Norsk Derby 1995, gik Erik Otter Steens budskab rent igennem, og derefter blev der lukket for de sene efteranmeldelser til Derbyet – helt op til 2010, hvor reglen – helt uforståeligt for mit vedkommende – blev genindført”, siger Wido.


Færre anmeldelser

“Jeg ved ikke hvem der egentlig er initiativtager til efteranmeldelserne i det norske Derby, men jeg ved med sikkerhed, at det giver færre anmeldelser. Der er ikke mange tilmeldinger fra hverken Sverige eller Danmark længere”, lyder det fra Neuroth, der ligeledes henviser til Tyskland, hvor man også har mulighed for at efteranmelde – her koster det dog 10% af præmiesummen, hvilket er ca. en halv million kroner. Hvis Norge fulgte samme regel, ville det i stedet for 75.000 kroner koste 125.000 kroner.

“I år er anmeldelserne til Tysk Derby også rekordlavt, blandt andet har en af de allerstørste tyske hesteejere ikke meldt en eneste hest. Når man har 20 2-årige at vælge imellem, kan det bedre betale sig at vente og så efteranmelde den ene eller de ganske få, som rent faktisk ligner en topchance et halvt år før løbet skal rides”.

“I jagten på staldens 20. Derbyvinder er jeg stolt af at kunne se tilbage på et årelangt arbejde, der har givet så mange store resultater. Ikke mindst fordi mange af mine hesteejere på vejen også har tjent penge på deres passion. Det er også den linje vi fortsætter med fremover, og det jeg har haft fuldt fokus på under dette efterårs indkøb af åringer i udlandet”.

“Jeg håber, at den svenske Derbymodel kan blive fremtiden i Norge. Her meldes alle hestene som åringer og som 2-årige efter de europæiske breeze-up aktioner. Der er ikke mulighed for sen efteranmeldelse, og på vejen mod Derbyet er der en lang række opgør for de anmeldte på forskellige distancer og med væsentlige præmiesummer”, afslutter Wido Neuroth interviewet med galopsport.dk.

Seneste artikler

Scroll to Top