fbpx

“Queen Estoril gik perfekt på græsset”

Efter flere stærke præstationer på Meydan gør Bent Olsen-trænede Queen Estoril på lørdag årets første årets hjemme i Klampenborg, hvor hun højst sandsynligt bliver spillernes foretrukne i Danmarks 1000 Guineas, Mowerinaløb.


Queen Estoril og Elione Chaves. Foto: Erika Rasmussen.
Queen Estoril og Elione Chaves. Foto: Erika Rasmussen.

”Hun var på græsset i mandags med Elione Chaves, som rider hende på lørdag”, fortæller Bent Olsen.

“Hun gik sammen med fire øvrige og var helt perfekt. Hun er min bedste chance i løbet”, antager Bent Olsen, som også sadler Broadway (Appel Au Maitre) og Monza (Footstepsinthesand), i det første af 15 klassiske løb i den skandinaviske sæson.

Camacho-datteren Queen Estoril tog sin hidtil største skalp i fjor med sejren i Norsk Kriterium på Øvrevoll, men forinden havde hun – ligeledes på Øvrevoll – besejret Niels Petersens Nordic Defense.

Bent Olsen er også repræsenteret i lørdagens næstbedstbetale løb, Dansk Jockey Club Cup (L), med duoen Efesos og Jubilance, der ligesom Queen Estoril har overvintret i Dubai. For Efesos er det start nummer tre indenfor tre uger.

”Det skal ikke give problemer, for løbet i lørdags var mest en canter. Jeg bedømmer dem som meget jævnbyrdige”, siger Olsen som desuden tror på topchancer til både Doc Martin og Talisman. Sidstnævnte er en nu 4-årig helbror til Brownie.

Inden Klampenborgs løb er Bent Olsen til start i Århus i morgen med My Quest, som sæsondebuterer med en solotur til provinsens hovedstad. ”Han har trænet som han skal”, afslutter championtræneren.

Picture of Carsten Bundgaard

Carsten Bundgaard

Fokus: Skandinavien. Mere om forfatteren

Seneste artikler

Scroll to Top