fbpx

Propositionerne til de danske baner publiceret

Dansk Galop har nu publiceret de ordinære propositioner til de fire danske væddeløbsbaner. Som så ofte før bliver det Jydsk Væddeløbsbane der lægger ud med to løb på 2. Påskedag den 5. april.


Klampenborg følger efter med sin sæsonpremiere den 17. april, dernæst Aalborg den 23. april, mens Odense først sætter i gang den 8. juni.

Sæsonpremieren på Klampenborg byder udover det 1600 meter lange Åbningsløb over 90.000 kroner også på et vinderløb over 1400 meter og et maidenløb over 1600 meter for den klassiske årgang, et maidenløb over 1300 meter for 3-årige og ældre, samt handicaps for både klasse 2-, 3-, 4- og 5-hestene.

Allerede på årets anden løbsdag, lørdag 1. maj, rides årets første Listed-opgør, Danish Jockey Club Cup (L) over 1800 meter med 200.000 kroner i samlet præmiesum.

Samme dag rides hoppernes Sceptre Stakes over samme distance og med samme præmiesum.

På tredjedagen den 8. maj skal hoppernes første klassiske opgør, Mowerinaløb, afgøres, samtidig med, at der afvikles trials til Dansk 2000 Guineas og Dansk Breeders’ Cup.


Ordinære propositioner, Danmark 2021:

Klampenborg Galopbane

Odense, Aalborg, Aarhus

Picture of Filip Zwicky

Filip Zwicky

Stifter / Ansvarshavende redaktør. Mere om forfatteren

Seneste artikler

Scroll to Top