Patrick Wahl-trænede Premier Cru, der i lørdags strøg til tops i Ernst & Young Dansk Breeders’ Cup, men på vej ud af vindercirkelen pådrog sig en skade i bagbenet, ser alligevel ud til at kunne komme tilbage på turfen i år.
Patrick Wahls umiddelbare opfattelse af skaden efter at have konfereret med dyrlægerne på Helsingborg Dyrehospital var ellers, at Cajun Cadet-sønnen ikke ville komme til start mere i år, men nu ser tingene heldigvis lysere ud for Breeders-vinderen.
“Vi troede at Premier Cru havde fået en fraktur på bagbenet, men efter nærmere undersøgelser viste det sig at være det dybt kødsår og en beskadiget muskel. Jeg vil ikke udelukke, at hesten bliver klar til Breeders’ Trophy Stayer på Täby i juli, men det bliver en kamp mod uret”, fortæller Patrick Wahl til Täby Galopps hjemmeside.