fbpx

Pernilla Nilsson: Halvbror til Pramms-aktuelle Falkor

Patrick Wahl-trænede Falkor én af søndagens ni deltagere i Pramms Memorial (L) på Jägersro. Den 7. maj folede Pernilla Nilssons gode avlshoppe Lana Jolie en halvbror efter Appel Au Maitre, og Whipper-datteren er netop rejst af sted mod Stutteri Hjortebo igen. “Denne gang skal hun bedækkes ved Moohaajim”, fortæller Pernilla til GalopSport.


Appel Au Maitre-halvbroderen til Pramms-deltageren Falkor blev født 7. maj i Krylbo. Foto: Pernilla Nilsson.

Listed-placerede Lana Jolie kostede 11,500 guineas, da Pernilla Nilsson købte hende som avlshoppe på Tattersalls December Sale i 2015.

Året forinden havde hun folet Soldier Of Fortune-sønnen Noureev, som i 2017 blev solgt for 80,000 euro på Goffs Land Rover Sale og siden vandt over forhindringer i England.

I Sverige er Lana Jolie foruden Pramms-aktuelle Falkor (Barocci) også mor til Roger Osbergs Listed-placerede Blue Gem (Barocci) og til Søren Jensens 3-årige Silver Wings (Appel Au Maitre), der den 6. maj debuterede med en tredjeplads over 2200 meter på Klampenborg.

Falkor indleder 2023 med et handicap på 90, mens Blue Gem afsluttede 2022 på 83.

Lana Jolie med sit hingstføl efter Appel Au Maitre. Foto: Pernilla Nilsson.

Med på turen til Stutteri Hjortebo er også Pernilla Nilssons nyeste investering, Lawman-datteren Levanto, som i sidste måned folede en hingst efter Phoenix Stakes (Gr.1)-vinderen Lucky Vega (Lope De Vega).

Levanto skal besøge Appel Au Maitre“, beretter Pernilla, som ud over søndagens Pramms Memorial (L) også så småt kan begynde at glæde sig til Royal Ascot i juni, hvor Levantos 4-årige søn Adjuvant (New Bay) er blandt de mulige kandidater i Copper Horse Handicap Stakes.

Hingstføllet efter Gruppe-1-vinderen Lucky Vega er halvbror til den potentielle Royal Ascot-deltager Adjuvant. Foto: Pernilla Nilsson.
Picture of Filip Zwicky

Filip Zwicky

Stifter / Ansvarshavende redaktør. Mere om forfatteren

Seneste artikler

Scroll to Top