fbpx

Peas And Carrots i Listed Race på Saint-Cloud

Året er endnu ikke slut for Lars Kelps 2-årsstjerne Peas And Carrots. Allerede i den kommende weekend transporteres Final Appearance-sønnen nemlig til Paris, hvor han lørdag den 26. november skal ud i det 1600 meter lange Listed Race Prix Isonomy om 47.000 euro på Longchamp.


“Peas And Carrots er kommet rigtig godt over løbet i søndags, og grunden til at vi vælger at rejse til Frankrig allerede en uge inden løbet er, at det nu er blevet rigtig koldt i Danmark og vi vil gerne undgå både nattefrost og islag på træningsbanen”, beretter Lars Kelp, der både træner og ejer skandinaviens højestratede 2-årige hest.

“Det bliver en stor mundfuld at komme ud i et Listed Race i Frankrig, men hesten er i topform lige nu og er han i lige så fin stand næste lørdag anser jeg en placering blandt de tre første som højst sandsynlig”, fortsætter Kelp, der selv er helt bevidst omkring muligheden for at Peas And Carrots aldrig returnerer til Danmark efter løbet.

En 2-årig hest med en Official Rating på 100 (90 i skandinavisk handicap), er nemlig mange penge værd internationalt set, og skulle Peas And Carrots nå nye højder på Saint-Cloud vil der uden tvivl komme fristende tilbud til Klampenborg-træneren på den danskopdrættede hest.

Picture of Filip Zwicky

Filip Zwicky

Stifter / Ansvarshavende redaktør. Mere om forfatteren

Seneste artikler

Scroll to Top