fbpx

Paganini Stud eksisterer stadigvæk

Det er snart 30 år siden, at det lille stutteri, Paganini Stud, lidt uden for Aarhus fik sit gennembrud. Med 1983-fødte Paganini, som var en fin debutvinder som 2-årig i Klampenborg for træner Gert Jensen, og ejet af trænerbroderen Finn Kruse.


Men den helt store triumf kom året efter. Skuepladsen Jydsk Væddeløbsbane, hvor en jublende lykkelig Lena Frandsen og gemalen så deres opdræt suse først over stregen i Jyllandsløbet til 110.000 kroner i sejrspræmie.

Med Ole Larsen i sadlen vandt Paganini Jyllandsløbet foran den senere Derbyvinder Free And Gay. I et Dansk Derby, hvor Paganini var tredje. Samme placering som han opnåede i den svenske udgave. Paganini var endvidere anden i Dansk St. Leger.

Stutteriets klassiske sejr kom med sensationsvinderen Lafleur i Mowerinaløb. Andre opdræt klart over middel har været Casanova og Silver Blue.Lena Frandsen er nu til forskel fra den gang indtrådt i pensionisternes klub, men fuldblodssporten fylder fortsat meget. To af hendes opdræt befinder sig i Birgitte Nielsens træning på Jydsk Væddeløbsbane.

”Og jeg er medejer af dem begge”, fortæller den mangeårige fuldblodsentusiast. Den ene er Playboy med seks sejre og 224.307 kroner. “Vi er tre sammen om ham, og det er klart vi kun er kvinder med det navn”, ler Lena Frandsen.

To år yngre Robbie er opvokset på samme marker som Playboy.”Vi er otte sammen om Robbie”, fortæller Lena Frandsen. Efter en blød toårs- og treårssæson, med en tredjeplads som bedste resultat, kom Robbie op i gear i fjor. Med to sejre i blot fem starter, og med præmier for 76.400 kroner.

”Jeg tror der er yderligere udvikling i ham i år. En stor cadeau til Birgitte Nielsen. Hun er en virkelig god træner”, synes Lena Frandsen, som kan være på vej til at gøre comeback som opdrætter.

”Det var egentlig overstået, men så blev opdrætter Henrik Seerup syg, og jeg købte Alagna af ham”. Alagna er mor til til vinderne Hoffmann, Vivaldi, Sarah og Cecilia.

”Jeg går med overvejelser om at bedække hende i år”, slutter Lena Frandsen.

Picture of Carsten Bundgaard

Carsten Bundgaard

Fokus: Skandinavien. Mere om forfatteren

Seneste artikler

Scroll to Top