Øvrevoll-double til Nielsen og Salvador

Peruvianske Frederick Salvador og nordjyske John Nielsen tog fredag eftermiddag en fornem double på Øvrevoll.


Duoen vandt først med den 5-årige hoppe Angie’s Nap over 1100 meter, og derefter med jævnaldrende Watch Chain over 1600 meter. Begge opgør blev redet på dirt.

John Nielsen ejer selv begge heste og sørgede egenhændigt for en fin dansk dag i det norske, hvor også lokale Cathrine Erichsen sadlede to vindere med henholdsvis 2-årige Easy Road og 6-årige Cool Match.

Frederick Salvador fik med sine to sejre en form for oprejsning ovenpå nyheden han tidligere på ugen modtog fra Dansk Galop om, at han var testet positiv for brug af vanddrivende medicin på Jydsk Væddeløbsbane den 5. oktober.

Seneste artikler

Scroll to Top