fbpx

Our Last Summer vandt efter heroisk fight

Han måtte give alt hvad han havde, og han holdt akkurat stærkt afsluttende Fearless Hunter bag sig i Marit Sveaas Minneløp (Gr.3) med 800.000 kroner i førstepræmie.


Niels Petersen-trænede Our Last Summer, der senest førte fra start til mål i Oslo Cup (Gr.3), behøvede ikke føringen denne gang, og han kunne ind på opløbsstrækningen følge efter Cathrine Erichsen-trænede Coprah/Rafael de Oliveira.

Midtvejs i opløbet var Our Last Summer foran, men han blev angrebet fra begge sider. Indvendigt for ham fløj den engelske gæst Big Country frem under Luke Morris, og udvendigt gik det endnu stærkere for Oliver Wilson i bøjlerne på Yvonne Durants Fearless Hunter.

Sidstnævnte nærmede sig meter for meter, men han kunne ikke fange Our Last Summer, der fortsat er ubesejret på Øvrevoll i år og nu har tjent tæt på 1,3 millioner norske kroner i 2018.

Og vel at mærke ovenpå en totalt mislykket sæson i fjor, hvor han blot startede tre gange og tjente 80.000 kroner.


Picture of Filip Zwicky

Filip Zwicky

Stifter / Ansvarshavende redaktør. Mere om forfatteren

Seneste artikler

Scroll to Top