fbpx

Our Last Summer anden i Bremens Derby Trial

En start – og start med chance – i Deutsches Derby (Gr.1) kom søndag eftermiddag endnu nærmere for Niels Petersens norske 2000 Guineas-vinder Our Last Summer, der sluttede anden bag favoritten Moonshiner i swb-Derby Trial (L) over 2200 meter i Bremen.



Zamindar-sønnen var for første gang ude over 2200 meter og faldt efter en lidt urolig indledning godt til ro i bageste del af feltet under britiske Robert Havlin.

I opløbet var Our Last Summer sidste hest af biddet og han så længe ud til at have topchance for at vinde løbet, men da Moonshiner for alvor kom op i gear var der intet at stille op.

Our Last Summer holdt andenpladsen foran Digitalis, der ligesom Moonshiner ikke på nuværende er tilmeldt Deutsches Derby (Gr.1) i Hamborg den 10. juli.

Begge heste kan dog fortsat efteranmeldes.

Picture of Filip Zwicky

Filip Zwicky

Stifter / Ansvarshavende redaktør. Mere om forfatteren

Seneste artikler

Scroll to Top