fbpx

Our Boy John sikrede comeback-sejr til Durant

Yvonne Durant sadlede torsdag aften sin første vinder efter at have genoptaget trænerkarrieren i Norge. Sejren blev taget med 3-årige Our Boy John, som i hænderne på Carlos Lopez besejrede Niels Petersens duo Queens og Smooth Escape.


Yvonne Durant. Foto: Stefan Olsson / Svensk Galopp.
Yvonne Durant. Foto: Stefan Olsson / Svensk Galopp.

Yvonne Durant købte tidligere på året irskopdrættede My Boy John for 3,500 guineas på Tattersalls February Sale, og hesten havde på dette tidspunkt allerede startet 11 gange som 2-årig og to gange som 3-årig.

Efter at være slået med en halv længde af Dr Feelgood og Queens i Øvrevoll-debuten var Dandy Man-sønnen denne gang klar til at få aflagt maidentitlen. Den brune vallak ejes af Durant Racing og tjente 27.050 kroner.

Carlos Lopez fulgte siden også op med at vinde aftenens sidste løb med Jan Tønnessens Asaks Ambition, og suveræne Øvrevoll-champion styrer allerede inden græssæsonen er startet mod et nyt championat på sin hjemmebane.

Svenske Ellinor Rasmusson, som GalopSport bragte et interview med i går (kan læses her), tog ikke turen fra Malmö til Oslo forgæves med danskejede Clauses Angola. Under Alessandro Guerrini vandt den Stutteri Østerbygaard-opdrættede hoppe foran længe førende Rapanui og favoritten Denico.

Aftenens øvrige vindere på Øvrevoll var Final Episode/Kaia Sofie Ingolfsland, Elusive Thought/Nora Hagelund Holm, Tenango/Sergio Alonso og Pal O’Mine/Alexandre Dos Santos.

Picture of Filip Zwicky

Filip Zwicky

Stifter / Ansvarshavende redaktør. Mere om forfatteren

Seneste artikler

Scroll to Top