fbpx

Omstart, protest og dødt løb i Odense

Der var dramatik for alle pengene ved torsdagsgaloppen i Odense. Det begyndte med en omstart, der blev en realitet på grund af en menneskelig fejl. En medarbejder fik ulykkeligvis trykket på den forkerte knap, og så måtte man pænt udsætte starten nogle timer.


Det blev uden Alfailak. Det seks heste store felt havde Kimberley Hall i føring for Nicolaj Scott. Den unge fynske lærling anlagde en hård pace, men det straffede sig mod afslutningen. Her tog andre over. Ud af det hele kom en tæt opløbskamp i mellem New Caladonia/Tinna Hovgaard Meier og Naseem Reef/Le Tølbøll, og de var ikke til at adskille på målfotoet.


Dødt løb på vinderpladsen

Men dommernes arbejde var ikke overstået. Efter løbet nedlagde Le Tølbøll protest mod Tinna Hovgaard Meier. Der var en trang situation mellem de to kort inden opløbsstrækningen. Voldgiften fandt ingen anledning til at skride ind. På TV-billederne er det svært at placere skyldsmålet.

På tredjepladsen fulgte Morgan, som John Antonsen præsenterede i god fatning efter 13 måneders løbspause. Den bliver sikkert svær at besejre i næste start, med torsdagens udblæsning i kroppen. Linda Bro var på ryggen.

Med den delte sejr rykkede Tinna Hovgaard Meier yderligere i toppen på sejrslisten i Odense. Det var hest og rytters tredje sæsonsejr sammen på Fyn. Træner Torben Christensen serverer havren for New Caladonia til daglig. Naseem Reef gjorde sin første start i år. Signalerede at træner Jørgen Tølbøll nu har sit materiale i klar fremmarch. Værd at erindre når V5-kuponerne skal udfyldes i Klampenborg i morgen!!

Picture of Carsten Bundgaard

Carsten Bundgaard

Fokus: Skandinavien. Mere om forfatteren

Seneste artikler

Scroll to Top