fbpx

Olsen rundede fire millioner i går

Danmarks championtræner Bent Olsen rundede i går fire millioner kroner i præmier til stalden i år. Sæsonen er med sikkerhed en af hans hidtil bedste, og Olsen kan måske for anden gang i karrieren passere fem millioner i én og samme sæson.


Monza/Elione Chaves vinder med kort hoved foran Petrushka/Nicolaj Stott. Foto: Burt Seeger / US Photo.
Monza/Elione Chaves vinder med kort hoved foran Petrushka/Nicolaj Stott. Foto: Burt Seeger / US Photo.

”Jeg havde måske håbet på lidt mere i går, men Efesos mødte en rigtig skrap hest i Skandinavisk Grand Prix, så andenpladsen var godkendt”, siger træneren søndag til GalopSport.

“Jeg troede vel også på en 2-årsvinder mere end den ene vi fik, men alt i alt må jeg være tilfreds med dagen”.

Bent Olsen valgte på dagen at slette Falconet og Call Of Duty fra Skandinavisk Grand Prix.

”Banen var upassende for Falconet, og han skal ikke længere løbe på den slags underlag. Nu afventer vi og ser den næste måneds tid, om sæsonen er forbi, eller han skal gøre en start eller to mere inden vinterpausen”, kommenterer træneren, der går en ny, travl uge i møde.

”Vores næste starter foregår på torsdag på Øvrevoll med Queen Estoril, og så er vi også repræsenteret på Bro Park både fredag og søndag, ligesom jeg naturligvis er til stede på den svenske åringsauktion på lørdag”, siger Bent Olsen, som i dén grad også var til stede på auktionen på York i forgårs.

”Vi får 10 heste i træning fra auktionen i fredags, og det er jeg naturligvis meget tilfreds med”, afslutter han.

Picture of Carsten Bundgaard

Carsten Bundgaard

Fokus: Skandinavien. Mere om forfatteren

Seneste artikler

Scroll to Top