fbpx

Oliver Wilson til Australien – jagter international karriere

Tilskuerne til vintergaloppen i Stockholm kommer til at spejde forgæves efter den danske championjockey Oliver Wilson. Danmarks nummer ét på hesteryg skal nemlig tilbringe nogle måneder mange tusinde kilometer fra den svenske hovedstad.


Oliver Wilson. Foto: Stefan Olsson / Svensk Galopp.
Oliver Wilson. Foto: Svensk Galopp.

”Oliver skal til Australien så snart når han kommer hjem fra sin skiferie”, fortæller faderen Brian Wilson til GalopSport. “Det er meningen, at han skal være derude indtil Klampenborgs sæsonstart i april”.

”Det bliver kolossalt spændende for ham, om han kan få den vigtige fod indenfor. Men det både tror og håber jeg selvfølgelig”.

Oliver Wilson kommer i det hele taget ikke til at ride så meget i Sverige og Norge, som han har gjort tidligere. ”Foruden Klampenborg bliver Tyskland fremover hans primære arbejdsplads”, fortsætter Brian.


Foto: Burt Seeger.
Oliver Wilson ved championatsoverrækkelsen på hjemmebanen i Klampenborg. Foto: Burt Seeger.

Oliver Wilson vandt i fjor sit tredje jockeychampionat i Klampenborg, og næste lørdag er han i spil til at vinde titlen som årets galopjockey i Danmark ved gallaen i Aarhus.  Hans far havde selv en flot jockeykarriere med navnlig Mongolian Knights sejr i Dansk Derby, og netop en derbysejr er fortsat ikke på sønnens cv.

”Oliver er en klasse bedre som jockey end jeg var selv i min bedste periode, og han har absolut muligheder for at udvikle sig til en jockey på internationalt niveau”, afslutter Brian Wilson.

Picture of Carsten Bundgaard

Carsten Bundgaard

Fokus: Skandinavien. Mere om forfatteren

Seneste artikler

Scroll to Top