fbpx

Oliver holder fri på finaledagen

Klampenborg Galopbanes nykårede jockeychampion Oliver Wilson deltager ikke, når hans hjemmebane i morgen lukker for i år. Det skyldes dog hverken skade, udelukkelse eller ferie.


Oliver Wilson var "all-smile" efter Breakdancers opvisning på Bro Park. Foto: Elina Björklund / Svensk Galopp.
Oliver Wilson ses her på ryggen af Fredrik Reuterskiöld-trænede Breakdancer. Foto: Elina Björklund / Svensk Galopp.

”Meningen var, at jeg skulle ride i Tyskland i morgen”, fortæller Oliver Wilson lørdag til GalopSport.

“I Tyskland starterklærer man meget senere end herhjemme, og hestene jeg skulle have redet gik arbejde forleden, og blev ikke starterklæret til i morgen”.

”Det er dog meningen, at jeg skal ride dernede næste søndag, så derfor bliver jeg ikke starterklæret til Jägersros Kriteriumsdag”, fortsætter Oliver Wilson.

”Jeg vil forfølge den her chance 100 procent, og det er også planen, at jeg skal ride dernede på næste onsdag”.

Den unge jockey har for længst afgjort jockeychampionatet i Klampenborg, som han vinder for tredje gang.

Han vandt også i 2012 og 2014. Jockeyen har nærmest redet i sin egen division i Klampenborg i 2016.

Han har 23 vindere, hvilket er 10 flere end en trioen Jacob Johansen, Elione Chaves og Per-Anders Gråberg.

Samtlige forfølgere deltager i morgendagens sæsonfinale i Klampenborg, hvor den nu tredobbelte ”champ” skal agere turist.

Picture of Carsten Bundgaard

Carsten Bundgaard

Fokus: Skandinavien. Mere om forfatteren

Seneste artikler

Scroll to Top