fbpx

Officielt: Flightline bedre end Baaeed

I Europa er Baaeed det store navn på alles læber, men Stateside har man længe følt, at Flightline er den bedste hest siden Secretariat. Og måske at han endda er endnu bedre. Nu afslører den seneste World’s Best Racehorse Raking, at Flightline er bedre end Baaeed. Og endda med god margen.



De to 4-årige heste løber på hvert deres underlag og kommer aldrig til at møde hinanden, så diskussionen om hvem der er bedst kan aldrig baseres på andet end hvem der opnår det højeste handicap.

Og lige nu fører Flightline dét kapløb.

Tapit-sønnen vandt senest Pacific Classic (G1) på Del Mar i sin sidste forberedelse til Breeders’ Cup Classic (G1), og det har givet ham en rating på 139 – det højeste tal der nogensinde er givet til en dirt-hest, idet han er tre pund over de 136 som Cigar opnåede tilbage i 1996.

Baaeed (Sea The Stars), der afslutter sin karriere i Ascots Champion Stakes (Gr.1) hjemme i England, har nået et tal på 135, hvilket er det højeste siden Frankel stemplede ud med sine 140. Også Baaeeds egen far, Sea The Stars (Cape Cross), er stadig rated højere med 136.

Frankel er altså fortsat den bedste væddeløber verden har set siden WBRR blev indstiftet, men Flightline er kun et enkelt pund bag ham, og rekorden er unægtelig i fare for at blive slået i Breeders’ Cup Classic.

Herunder kan du se eller gense Flightline vinde Pacific Classic (G1) på Del Mar.

Og bered dig på at få gåsehud.


Picture of Filip Zwicky

Filip Zwicky

Stifter / Ansvarshavende redaktør. Mere om forfatteren

Seneste artikler

Scroll to Top