Norsk Galopps sportschef Liv Kristiansen fortæller i en mail tirsdag eftermiddag, at organisationen som led i et ekstra sparetiltag har valgt at udskyde årets sæsonpremiere med en uge til torsdag den 27. april. Samtidig er årets propositioner til Øvrevoll publiceret.
“Bestyrelsen i Norsk Galopp vedtog på et møde den 8. marts et ekstra sparetiltag for at sikre driften igennem et år, hvor sporten rammes af en yderligere reduktion i overførslerne fra Norsk Rikstoto”.
“I tillæg er trav- og galopsporten påført større økonomiske forpligtelser gennem overtagelse af eksempelvis IT- og økonomitjenester, og som en konsekvens af dette er sæsonstarten udsat til den 27. april”, beretter Liv Kristiansen.
