fbpx

Øvrevoll torsdag: Sæsondebut til Hear The Drums

Niels Petersen sender torsdag aften sin danske Derby-2’er og norske Breeders’ Prize Classic-vinder Hear The Drums ud for første gang i år. Græsset lader stadigvæk vente på sig i Oslo, og derfor får Appel Au Maitre-sæsonen sæsondebut over 1600 meter dirt. Han møder blot fire konkurrenter, heriblandt staldkammeraten Bullof Wall Street, som gør comeback efter næsten tre års løbspause.


Hear The Drums vandt blandt andet Jockeyklubbens 2000 Guineas som 3-årig i fjor. Foto: Elina Björklund / Svensk Galopp.

Stall Trick Or Treats Hear The Drums vandt fire af sine ni starter i fjor og indløb mere end 1,8 millioner norske kroner.

De største sejre blev taget i Jockeyklubbens 2000 Guineas på Bro Park og i Breeders’ Prize Classic på Øvrevoll, men han var desuden også nærmest Titannia (Appel Au Maitre) i The Macallan Dansk Derby.

Og der er netop et forestående møde på tapetet mellem Titannia og Hear The Drums i Dansk Breeders’ Cup, som rides fredag den 9. juni på Klampenborg.

Per-Anders Gråberg skal for første gang ride Hear The Drums, idet Carlos Lopez sidder op på Bullof Wall Street (Tapizar).

Sidstnævnte bærer topvægten 64 kilo i opgøret og skal således give otte kilo til sin staldkammerat, 10 kilo til I Rest My Case (Deceptor) og Global Gathering (Bated Breath) samt 12 kilo til Buckyboy (Helsinki).

Torsdagens program i Oslo byder bl.a. også på Forsommerløp for 3-åringer. Samtlige løb rides på sandet.

Bullof Wall Street har ikke startet siden han i juli 2020 vandt Svenskt Derby (L) på Jägersro. Forinden havde han også vundet Voterlöpning. Foto: Stefan Olsson / Svensk Galopp.

Picture of Filip Zwicky

Filip Zwicky

Stifter / Ansvarshavende redaktør. Mere om forfatteren

Seneste artikler

Scroll to Top