fbpx

O’Brien-trippel i 1000 Guineas (Gr.1)

Søndagens 1000 Guineas Stakes (Gr.1) i Newmarket bød på en trippel for både Coolmore-teamet, træner Aidan O’Brien og avlshingsten Galileo.


Storfavoritten Minding (Galileo – Lilie Langtry v. Danehill Dancer) vandt meget overlegent som storfavorit med Ryan Moore i sadlen.

Som omtalt i går, havde Minding en fremragende 2-årsform, som hun her bekræftede og hun er nu favorit til Epsom Oaks.

På andenpladsen kom Ballydoyle (vinder af Gruppe-1-opgøret Prix Marcel Boussac sidste år) og på tredjepladsen Alice Springs.

Sidstnævnte nævnes som kandidat til det franske Guineas, medens de to første kan starte i det irske 1000 Guineas.

Picture of Hans Erik Westerberg

Hans Erik Westerberg

Fokus: Internationalt / Avl & Auktioner. Født 1940 i København. Tidligere eksportmedarbejder i Rex Rotary, ansat i elektronikvirksomhed i Stockholm og selvstændig med virksomhed i elektronikbranchen i Danmark og Polen indtil 2010. Bestyrelsesmedlem i Klampenborg Galopselskab i 20 år samt formand. Sidenhen formand for Dansk Galop og nuværende bestyrelsesmedlem i Dansk Hestevæddeløb. Hestejer og opdrætter. Har bl.a. ejet Clarion King og er p.t. medejer af Stradivarius. Medforfatter af jubilæumsbogen “150 år med fest, farver og fuldblod”, skrevet i samarbejde med Per Bustrup.

Seneste artikler

Scroll to Top