fbpx

Oaks og Kriterium i Klampenborg på søndag

Klampenborg tager søndag eftermiddag hul på efteråret med én af årets største løbsdage, Damernes Dag med Juniper Tree Dansk Oaks og Herman Sallings Mindeløb Dansk Kriterium som hovedbegivenhederne.


Alwaysonmymind og Oliver Wilson vinder Svenskt Oaks. Foto: Stefan Olsson / Svensk Galopp.

Ni deltagere er klar til kampen om førstepræmiens 150.000 kroner i Juniper Tree Dansk Oaks over 2400 meter, og det bliver med Marc Stott-trænede Alwaysonmymind (Appel Au Maitre) som forhåndsfavorit.

Alwaysonmymind har vundet sine to seneste starter med sammenlagt 13 længder, heriblandt millionopgøret Svenskt Oaks på Jägersro, hvor hun let med tre længder slog Lennart J:r Reuterskiölds Havana Red (Havana Red) med tre længder.

Jacob Johansen og Havana Red. Foto: Stefan Olsson / Svensk Galopp.

Havana Red er med igen og skal forsøge at tage revanche for sin indsats tidligere på året i Mowerinaløb, hvor hun som forhåndsfavorit sluttede uplaceret.

I 1994 sluttede Brian Wilson-trænede Moto-Moonlight tredje bag Just Pile It og Zerenad i Dansk Derby, og hun fulgte sidenhen op med at vinde Dansk Oaks.

Malekha/Jacob Johansen vinder 3-års Distancetest foran The Maestro/Elione Chaves. Foto: Burt Seeger.

Samme vej kan det nu gå for Wilsons Juniper Tree-datter Malekha, der kommer fra en tredjeplads i The Macallan Dansk Derby bag Ready Teddy og Careless Whisper. Hoppen rides på søndag af Eddie Pedroza.


Palm Springs/Per-Anders Gråberg slår Noelle/Elione Chaves i Stutteri Hjortebo Produce Stakes. Foto: Burt Seeger.

Der kommer 14 deltagere til start i de 2-åriges mest prestigefyldte storløb, Herman Sallings Mindeløb Dansk Kriterium over 1400 meter.

Hér bliver Nina Lensvik-trænede Palm Springs (Juniper Tree) med rette forhåndsfavorit, idet han kommer som ubesejret og senest vandt Produce Stakes foran bl.a. My Jamil (Al Shemali).

My Jamil og Jacob Johansen på vej mod en overlegen maidensejr foran Amazonit (Primatico) og Fool’s Gold (Al Shemali). Foto: Burt Seeger.

Feltet byder udover Palm Springs og My Jamil på fire tidligere vindere i form af Would He (Al Shemali), Hitman (Go Go Gadget), Masseto (Appel Au Maitre) og Go On Carlras (Harzand).



Picture of Filip Zwicky

Filip Zwicky

Stifter / Ansvarshavende redaktør. Mere om forfatteren

Seneste artikler

Scroll to Top