fbpx

Nyt stort tab for Lanwades Stud

Efter at Lanwades Stud tidligere på året mistede Aussie Rules, har stutteriet og dets ejer Kirsten Rausing lidt endnu et smertefuld tab af en avlshingst. Det er den kun 16-årige Leroidesanimaux, der er død efter følgerne af et uheld i folden i det tidlige forår. 


Leroidesanimaux (Candy Stripes - Dissemble v. Ahonoora).
Leroidesanimaux (Candy Stripes – Dissemble v. Ahonoora).

Efter at have stået sine første avlssæsoner i Kentucky og Florida kom han til Lanwades Stud i Newmarket, hvor han nåede at virke i tre sæsoner.

Han er bedst kendt som far til Kentucky Derby- og Dubai World Cup-vinderen Animal Kingdom, som nu er avlshingst i Australien.

Stutteriets ejer Kirsten Rausing udtaler i en pressemeddelelse fredag:

“Vi er utroligt bedrøvede over at miste en hingst som var på sit livs top som beskeler og som uden tvivl ville have været blevet et stort aktiv for den europæiske fuldblodssport og industri. Vi er særdeles begejstrede for de åringer og føl, som han har produceret under sin tid på Lanwades.”

Der er imidlertid godt nyt om en anden af stutteriets hingste, Epsom derbyvinderen Sir Percy.

For ganske nylig vandt hans søn Wake Forest Gruppe-1-løbet Man O’War Stakes på Belmont Park i New York.

Wake Forest, som er opdrættet af Gestüt Fährhof i Tyskland, vandt to Gruppe-3-løb i Tyskland inden han blev solgt til amerikanske ejere.

I Skandinavien er Sir Percy kendt som far til den svenske derbyvinder Bomar.

Picture of Hans Erik Westerberg

Hans Erik Westerberg

Fokus: Internationalt / Avl & Auktioner. Født 1940 i København. Tidligere eksportmedarbejder i Rex Rotary, ansat i elektronikvirksomhed i Stockholm og selvstændig med virksomhed i elektronikbranchen i Danmark og Polen indtil 2010. Bestyrelsesmedlem i Klampenborg Galopselskab i 20 år samt formand. Sidenhen formand for Dansk Galop og nuværende bestyrelsesmedlem i Dansk Hestevæddeløb. Hestejer og opdrætter. Har bl.a. ejet Clarion King og er p.t. medejer af Stradivarius. Medforfatter af jubilæumsbogen “150 år med fest, farver og fuldblod”, skrevet i samarbejde med Per Bustrup.

Seneste artikler

Scroll to Top