fbpx

Nyt derbyhåb fra Poulsen

I Orange Match Ærespræmie over 1600 meter for den yngste årgang var der debut til Porsa System, en helbror til sidste års derbyvinder Vetrotex, og Richard Of York-sønnen viste meget lovende takter i sit livs første start.


Efter en rolig start valgte Luis Villarroel at avancere en smule med Porsa System i opløbssvinget, og ind på den lige bane trak hesten legende let fra sine konkurrenter og forsvandt i overlegen stil.

Der var tre længder ned til Novacall på andenpladsen, mens Imperial Stout efter en noget turbulent rejse sluttede som tredje.

“Det var en god debut, han fik vist os at evnerne bestemt er der. Det er selvfølgelig svært at leve op til en bror der derbyvinder, men faktisk tror jeg at ham her kan blive endnu bedre end Vetrotex”, forklarede Flemming Poulsen efter løbet.

Ligesom Vetrotex er Porsa System ejet af Stald Composit og opdrættet på Stutteri Elverdam i Tølløse.

Næste opgave bliver Vinterfavoritternes Ærespræmie for Porsa System, der allerede lavede overskrifter som åring, da han foran diverse medier og hele trav- og galopdanmark blev døbt af håndboldspilleren Janne Kolding ved Hestesportens Galla i Odense.

Og Porsa System skal nok lave flere overskrifter i fremtiden!

Picture of Filip Zwicky

Filip Zwicky

Stifter / Ansvarshavende redaktør. Mere om forfatteren

Seneste artikler

Scroll to Top