Ny storløbsopgave til Hells Angel

Light Valley Studs 2-årige Hells Angel, der den 2. september satte sine konkurrenter helt til vægs i Brogaarden Auktionsløb på Klampenborg, er på jagt efter endnu en storløbstriumf, når han onsdag eftermiddag møder fem konkurrenter i Svealandlöpning over 1150 meter på Täby.


Silca Legend-sønnen får selskab i transporten af Jägersro af sin staldkammerat Raw Sugar, der efter en overlegen sejr i debuten har været anden to gange i træk. Først bag netop Hells Angel, og senest i Malmö Stads Pris bag Sweet Loreen, der i søndags gav endnu et boost til formen ved at vinde Amacitalöpning.

De to Castro-trænede deltagere forventes at få hårdest modstand af Roy Arne Kvisla-trænede Saving Kenny, der vandt sin debut med 6½ længde foran den senere maidenvinder Palagirl. Saving Kenny har kun denne ene start bag sig, så hans virkelige kapacitet er endnu ukendt.

Johan Reuterskiöld sadler sine to Keeneland-importer IKC Dragon Heart og IKC Kick Back. Af disse ser den førstenævnte ud til at være bedste kort ovenpå fjerdepladsen i Malmö Stads Pris, hvor han dog havde både Raw Sugar og Hells Angel foran sig. Sidste deltager i feltet er Karin Lindberger Gajda-trænede Tigherella, der var niende i sin debut for to uger siden.

Seneste artikler

Scroll to Top