fbpx

Hurtig St. Leger-double til Ready Teddy?

Jessica Longs nykårede danske St. Leger-vinder er på lørdag på jagt efter sin tredje klassiske triumf, når han stiller op i det 2930 meter lange Svenskt St. Leger i Göteborg.


Ready Teddy vinder Dansk St. Leger foran Malekha. Foto: Burt Seeger.

Førstepræmien i den svenske udgave af verdens ældste klassiske opgør er 500.000 kronor, og Maxios-sønnen møder 11 konkurrenter.

På trods af sine to klassiske triumfer på stribe, må Ready Teddy dog nok overlade favoritværdigheden til årets norske Derbyvinder, Niels Petersens Whispering Ocean (Le Havre), der ikke har startet siden den norske Derbydag.

Whispering Ocean og Carlos Lopez ved sejren i Norsk Derby Trial. Foto: Eirik Stenhaug.

Wido Neuroths Seneschal (Appel Au Maitre) og Lennart J:r Reuterskiölds duo Harry (Maxios) og Marieappel (Appel Au Maitre) er de eneste øvrige deltagere med et handicap på 80 eller derover.

Svenskt St. Leger rides som lørdagens fjerde løb med planlagt start kl. 13:30.


Program: Göteborg, lørdag 3. oktober

Filip Zwicky

Filip Zwicky

Stifter / Ansvarshavende redaktør. Mere om forfatteren

Seneste nyheder