Elione Chaves vandt det første af sine tre ridt lørdag den 2. december i Australien. Brasilianeren sejrede i bøjlerne på Paula Barron-trænede Sir Lord i et handicap over 1900 meter på Aquis Park Gold Coast.
Det var Chaves’ eneste ridt på Aquis Park, hvorefter turen gik videre til Doomben.
Hér var jockeyen fjerde med Light Of Boom og sjette med Deepour i Gruppe-3-opgøret George Moore Stakes. Begge heste trænes af Adam Campton.
Chaves rider igen på mandag, denne gang på Ballina Jockey Club, hvor han danner par med Paula Barron-trænede Lyndall.