Kataloget til fredagens Scandinavian Open Yearling Sale er reduceret fra 103 til 98 åringer. Numrene 7-14-26-30-95 kommer ikke i ringen.
“Åringerne er velkomne her på stutteriet fra klokken 12.00 dagen inden auktionen”, siger York Stutteri chefen Alexander Elsass.
Som de to foregående år er Goffs’ Andrew Nolan auktionarius, med ny ledsager i år i form af Fearghal Hogan.
”De kommer til Danmark torsdag og overværer løbene på Jägersro samme aften, fortæller Dansk Galop direktør Peter Knudsen.