fbpx

Norsk-dansk handel på Goffs February Sale

Der var skandinavisk aktivitet på førstedagen af Goffs February Sale i County Kildare, hvor den danske virksomhed Stoneeye ApS stod bag købet af en hingsteplag efter Gruppe-1-vinderen Thewayyouare (Kingmambo).


Stein Modahl med lot 129 efter Thewayyouare ud af Remedy (Pivotal).
Stein Modahl med lot 129 efter Thewayyouare ud af Remedy (Pivotal).

Bag navnet står norske Stein Modahl, der fik hammerslaget i ringen for 6.500 euro. Den skimle plag er ud af den dobbelte vinder Remedy (Pivotal), som i forvejen har produceret fire vindere.

Remedy er desuden halvsøster til Listed-vinderen On Call (Alleged), der igen er mor til San Marcos Stakes (Gr.2)-vinderen One Off og til Oblique, som bl.a. vandt Jockeyklubbens Avelslöpning (L) på Jägersro.

Remedy er ligeledes halvsøster til den dobbelte vinder Doctor’s Glory, som også har været en fremragende avlshoppe med afkom som Horris Hill Stakes (Gr.3)-vinderen Cupid’s Glory, Princess Elizabeth Stakes (Gr.3)-vinderen Clinical, den dobbelte Listed-triumfator Courting, Kilvington Stakes (L)-vinderen Prescription og til den i Skandinavien velkendte Magnificence, som i Rune Haugens træning vandt Erik O Steens Memorial (L) på Øvrevoll.

Under tredjemoderen findes bl.a. den irske 1000 Guineas (Gr.1)- og Nassau Stakes (Gr.1)-vinder Halfway To Heaven og den udmærkede avlshingst Verglas.

“Hingsteplagen skal blive her i Irland indtil videre. Han skal måske fremstilles på auktion herovre til efteråret, men naturligvis er der altid muligheden for at tage ham hjem til Skandinavien”, fortæller Stein Modahl.

Goffs February Sale fortsætter torsdag med salg af både løbsheste, følhopper og hopper ud af træning.

Picture of Filip Zwicky

Filip Zwicky

Stifter / Ansvarshavende redaktør. Mere om forfatteren

Seneste artikler

Scroll to Top