fbpx

Nordjyde føler sig bortdømt

Et kedeligt efterspil følger nu i kølevandet på en ellers velafviklet Fyensløbsdag. Amatørtræneren Lone Pedersen indgiver mandag protest over løbsresultatet i Albani Store Sprint, hvori hendes hest Crafty Cleaner deltog.


Hesten blev dømt som femte i mål, men det er ifølge Lone Pedersenen fejl.

”Jeg har studeret både løbsfilm og målfoto fra løbet, og har også fået bekræftet, at Crafty er nummer tre i mål”, beretter Lone Pedersen.

Nordjyden antager, at dommerne har taget fejl af Crafty Cleaner og Valeo Si Vales. De to heste bar begge sort/gule væddeløbsfarver der minder meget om hinanden.

”Jeg klager selvfølgelig, og jeg får formodentlig også min præmie, men hvor er det trist for spillerne, og dermed for sporten”, hævder Lone Pedersen. Uanset om Lone Pedersen får medhold, står totalisatorresultatet ved magt.

Picture of Carsten Bundgaard

Carsten Bundgaard

Fokus: Skandinavien. Mere om forfatteren

Seneste artikler

Scroll to Top