fbpx

Mustang slog Hitman i Trial Trip

Kaj Sørensen og Galoppens Venner satte sig på de to første pladser i forprøven til Jyllandsløbet, Derby25 Trial Trip over 2000 meter. Men sejren gik til upåagtede Mustang, der førte hele vejen og slog sin staldkammerat Hitman.


Mustang (Frederick Salvador) vinder Derby25 Trial Trip foran Hitman og Arthur. Foto: Ole Hindby.

Mustang vandt sikkert med tre længder i hænderne på Frederick Salvador, som havde en strålende dag i Aarhus og ligeledes vandt med Ian Archer-trænede Storm Wind (Appel Au Maitre).

Mustang stod noget i skyggen af Hitman (Go Go Gadget), der var spillet ned i 17:10 i totalisatoren og således var storfavorit foran Arthur (Center Divider), Kong Salomon (Havana Gold) og Venezuela (Appel Au Maitre).

Kaj Sørensen havde forinden proklameret, at Mustang ikke skulle undervurderes, men alligevel kom det bag på den regerende championtræner i Aarhus, at Al Shemali-sønnen så let kunne henvise Hitman til andenpladsen.

Mustang drog fordel af både løb i kroppen fra mødet med ældre heste den 25. april, samt to kilo mindre på ryggen, men den lette sejr får uden tvivl stor indflydelse på hingstens kommende handicap.

Han stod på 68 inden løbet og vandt altså let foran ét af sidste års mest fremtrædende 2-årige navne, der indledte sæsonen 11 kilo højere.

Træner Kaj Sørensen tager imod Mustang og Frederick Salvador. Foto: Ole Hindby.

Bag Hitman var der yderligere små tre længder til Arthur, der igen holdt Kong Salomon stangen, hvorefter der blev et godt stykke ned til Venezuela.

Med skal det også, at Mustang løb med to kilo mere end Arthur og tre kilo mere end Kong Salomon.

Førstepræmien i Derby25 Trial Trip var 16.000 kroner til Galoppens Venner, der altså også kunne tage sig af andenpræmien på 8.000.

Mustang er opdrættet af Berner Olsen og eneste afkom ud af Gloria De Campeao-datteren Starmix, som gik bort mens sønnen var åring.



MUSTANG (DEN)
brun hingst 2018
v. Al Shemali (Medicean)
1. mor Starmix (Gloria De Campeao)
2. mor Gryngolette (Linamix)
3. mor Imperoal Scholar (Royal Academy)
Søskende i Skandinavien: Eneste afkom
2 sejre i 9 starter.
84.160 DKK.
Hcp.: 68 (inden Trial Trip).
Ejer: Galoppens Venner.
Træner: Kaj Sørensen.
Opdrætter: Berner Olsen.
Købt for 15.000 DKK (Peter Hæstrup) på Scandinavian Open Yearling Sale 2019.




Resultater: Aarhus, søndag 9. maj

Læs mere fra dagen hos Dansk Hestevæddeløb

Picture of Filip Zwicky

Filip Zwicky

Stifter / Ansvarshavende redaktør. Mere om forfatteren

Seneste artikler

Scroll to Top