fbpx

I The Paulick Report kan man læse, at polske forskere har fundet ud af, at musik har en betydelig stress-reducerende indflydelse på heste.


Universitetet i Minnesota har ligeledes i et nyligt afsluttet projekt undersøgt musikkens virkning på arabiske væddeløbsheste.

70 3-årige som var i deres første løbssæson blev opdelt i en eksperimentel gruppe på 40 heste og en kontrolgruppe på 30 heste.

De blev placerede i forskellige stalde. Den eksperimentelle gruppe blev eksponeret for “New age” guitar-musik, som blev spillet i stalden i fem timer om eftermiddagen i tre år.

Kontrolgruppen havde ingen musik i stalden. Hestenes psykiske tilstand blev vurderet ved hvile, ved opsadling og under opvarmning i skridt.

Der blev målt hjerteaktivitet, i særdeleshed puls. Målingerne blev foretaget seks gange hver 30 til 35 dage. Musikkens virkning blev også vurderet i henhold til, at analysere hestenes løbsresultater.

Studiets forfattere fastslog, at musikken påvirkede hestenes psykiske tilstand på en positiv måde. Indflydelsen kunne påvises efter den første måned med musik og påvirkningen forøgedes i anden og tredje måned.

En positiv effekt af musikken på hestenes løbsresultater i den eksperimentelle gruppe, sammenlignet med kontrolgruppen, kunne også fastslås.

Resultaterne peger på, at musik i stalden kan forbedre væddeløbshestes velfærd og præstationsevner.

Kilde: University of Minnesota newsletter

Picture of Hans Erik Westerberg

Hans Erik Westerberg

Fokus: Internationalt / Avl & Auktioner. Født 1940 i København. Tidligere eksportmedarbejder i Rex Rotary, ansat i elektronikvirksomhed i Stockholm og selvstændig med virksomhed i elektronikbranchen i Danmark og Polen indtil 2010. Bestyrelsesmedlem i Klampenborg Galopselskab i 20 år samt formand. Sidenhen formand for Dansk Galop og nuværende bestyrelsesmedlem i Dansk Hestevæddeløb. Hestejer og opdrætter. Har bl.a. ejet Clarion King og er p.t. medejer af Stradivarius. Medforfatter af jubilæumsbogen “150 år med fest, farver og fuldblod”, skrevet i samarbejde med Per Bustrup.

Seneste artikler

Scroll to Top