fbpx

Mor til to blev champion i Århus

For anden gang kan Amanda Harbjerg smykke sig med amatørchampionatet i Aarhus. Med tre sejre ligesom Sabina Gammelgård, med Amanda som vinder i kraft af flere andenpladser.


Den nykårede JVB.-champion red slet ikke løb i fjor, men er vendt tilbage med brask og bram. Hun har også vundet tre løb på udebane, og indredet præmier i år for 163.150 korner. Mere end hun gjorde tilsammen i 2010/2011/2012.

”Det har været et superår”, siger en glad Amanda Harbjerg, som ikke sad udenfor i fjor på grund af en skade.

”Nej, det var på grund af barsel. Jeg har to børn. En på fire og en, som lige er fyldt ét år”, beretter Amanda Harbjerg. “Jeg kan kun dyrke sporten, fordi jeg har en svigermor, som kan tage sig lidt af børnene”.

Amanda Harbjerg er tandlæge til daglig, og hun har også opskriften på, hvordan hun har fundet så mange ”huller” i felterne, til ar championatet er blevet en realitet.

”De professionelle ryttere rider jo ikke så ofte i Aarhus som tidligere. Bare se på Nicolaj Stott. Ham har vi slet ikke set i samme udstrækning som tidligere.Men du kan tro jeg er glad, og så taknemmelig for de mange fine ridt jeg har fået”, lyder det fra den sympatiske aarhusianer.

Klampenborg hentede to titler i Smilets By, men ikke i trænerligaen, hvor Bent Olsen ellers haft patent i mange år. Marc Stott scorede trænerchampionatet, mens Oliver Wilson blev jockeychampion og Franco Gonzalez champion blandt lærlingene.

Picture of Carsten Bundgaard

Carsten Bundgaard

Fokus: Skandinavien. Mere om forfatteren

Seneste artikler

Scroll to Top